Hurtig levering / Fragt 62,50 kr. / Gratis fragt fra 600 kr.

Hvad er en BOM…?

En BOM er en månedsblok (det engelske ord Block Of the Month). Hvert år vil der blive lavet en månedsblok i form af 9-12 blokke med applikation, som man enten kan sy sammen til et stort tæppe, eller bruge billederne individuelt.

Hvad indeholder et sykit…?

BOM-sykit indeholder samtlige mønstre og stof til forsiden af tæppet. Broderigarn er IKKE med i sykittet, men kan oftest købes separat. Dækkeservietter, kaffebrikker, dinner-for-two mm indeholder mønster og samtlige stoffer til modellen inkl. volumenvlies, bagside og lukkekant (alt efter hvordan modellen ser ud…) Tasker og punge indeholder mønster, lynlås, knapper og samtlige stoffer til modellen. […]

Kan man få det som sykit…?

Her på hjemmesiden vil jeg få sykits og/eller stofpakker til nogle af de større nye projekter. De vil komme til at ligge under modellen, så man kan vælge enten mønster eller sykit.

Kan man downloade mønstre eller bliver de tilsendt…?

I kundeklubben vil man have adgang til at printe 3 mønstre ud hver måned. Det ene mønster bliver som et nyt BOM-projekt, og de 2 andre vil overvejende være ældre mønstre. Øvrige mønstre kan man bestille på hjemmesiden, og vil derefter få dem tilsendt fysisk med posten.

Hvordan er mønstrene bygget op…?

Jeg har altid et stort billede af den færdige model på forsiden. Så er der en beskrivelse af de stoffer, der er brugt, samt en grundig syvejledning fra A til Z. Nogle mønstre har desuden billeder, der viser fremgangsmåden undervejs. Der er en oversigt over de broderisting, der er brugt samt en beskrivelse af hvert […]

Hvordan quilter man noget, der er applikeret…?

Jeg bruger en quiltetråd i samme farve som baggrundsstoffet, og så quiltes der helt tæt på de applikerede dele. Det får billedet til at træde frem… Hvis der er mange små dele, kan man nøjes med at quilte omkredsen af motivet og evt. lidt indeni.

Hvilken tråd bruger man til at applikere…?

Jeg bruger MasterPieces tråd, som er ekstra tyndt og stærkt til applikation, men man kan også bruge almindeligt sytråd og silketråd. Hvis man f.eks. skal applikere et blåt hus på, så skal du bruge en blå tråd, der passer til stoffet – IKKE samme farve som bundstoffet… Hvis man ikke har lige den samme blå […]

Kan man applikere på maskine…?

Ja, det ved jeg, at der er nogle der gør. Også hvor de bukker sømrummet om, og så applikere det fast med maskinen…. Men det er ikke noget, jeg er god til, så vil helst ikke begynde at forklare en hel masse.

Kan man applikere, hvis man aldrig har prøvet det før…?

Det kan man sagtens. De små dele er sværest at applikere, så vælg evt. et mønstre, som ikke har så mange små dele. Brug evt. mønstret ”Sommer idyl”. Jeg har sat man billeder ind i mønstret, og givet nogle små fif og gode forklaringer til selve applikationen og broderiet.